• Boligareal: 159 m2
  • Liggetid: 165
  • Værelser: 3
  • Grundareal: 908 m2
  • Byggeår 2016
  • Etager: 0
  • Energimærke: A2015
  • Udbetaling: 170000 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 11935 kr.
  • Ejer udgift pr. md.: 4320 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 14307 kr.
  • Zonestatus: Byzone
  • Boligtype:
  • Vame: Varmepumpe
  • Suppl. varme: Ingen
  • Vand: alment vandforsyningsanlæg (byvand)
  • Vej: Privat fælles
  • Kloak: Separatkloakeret: spildevand + tag og overfladevand

Energimærke
3 værelser 159 m22016

Arkitekttegnede lavenergi villa beliggenhed ned til sø i Hvinningdal

I et skovområde med den rislende Møllebæk finder man denne stilrene villa, der ligger direkte ned til en smuk sø.

Den er beliggende i en nyere udstykning i Hvinningdal tæt på motorvejen, hvor man kun har 20 minutters kørsel til Herning og 30 minutters kørsel til Aarhus og derudover er der alt, hvad man skal bruge i hverdagen af børneinstitutioner, skoler, et godt foreningsliv og indkøbsmuligheder.

Ved opførelsen er der helt naturligt lagt vægt på, at udnytte den smukke udsigt optimalt. Her er anvendt kvalitetsmaterialer ude som inde. Facaderne er opført i smukke sten og træ, hvilket giver et spændende udtryk, og sorte zinkinddækninger sørger for, at pakke det hele elegant ind. På taget ligger der tagpap og et Sedum græstag, der holder på regnvandet. Der er træ-aluvinduer, luft til vand varmepumpe, et Nilan ventilationsystem, gulvvarme, massive trædøre, glatte filtbeklædte vægge og Aubo har leveret elementer til køkken, badeværelser og garderober.

Planløsningen passer både til jer, der et par og jer, der har hjemmeboende børn. Man bydes velkommen i en lys entré med indgang til det praktiske bryggers med vaskefaciliteter og skabe m.m. Her ligger også et pænt badeværelse, der er holdt i et tidsløst design. Fra entréen træder man ud i det flotte grebsløse køkken. Her er mange skabe og godt med bordplads. Fra kogeøen har man udsigt ud over alrummet og videre til terrassen og søen gennem de store vinduespartier, der lukker masser af det gode dagslys ind. I alrummet er der god plads til at samles til måltiderne og i opholdsområdet, kan man fra sofaen nyde den smukkeste udsigt, der er som et maleri, der ændrer sig i takt med årstidernes skiften. I sommerperioden kan man indtage den lækre terrasse, der er anlagt i hårdttræ.

I voksenafdelingen ligger et lyst soveværelse med eget badeværelse med bruseniche. På den modsatte side finder man 2 børneværelser og plads til at etablere et 3. værelse.

Haven er anlagt med en stor græsplæne og et flisebelagt terrasseområde mod vest, og der medfølger en carport og et redskabsrum.