• Boligareal: 152 m2
  • Liggetid: 133
  • Værelser: 3
  • Grundareal: 28749 m2
  • Byggeår 1830
  • Etager: 2
  • Energimærke: F
  • Udbetaling: 115000 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 7976 kr.
  • Ejer udgift pr. md.: 2582 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 9522 kr.
  • Zonestatus: Landzone
  • Boligtype:
  • Vame: Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr
  • Suppl. varme: Ikke oplyst
  • Vand: Alment vandforsyningsanlæg (byvand)
  • Vej: Offentlig
  • Kloak: Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet)

Energimærke
3 værelser 152 m21830

Flot renoveret ejendom med egen sø og plads til dyrehold

Drømmer I om at finde det perfekte sted, hvor familiens interesser kan tilgodeses uanset om drømmen er et hobby-værksted, muligheden for at have heste hjemme, drive in bed&breakfast eller noget helt andet, så er denne flotte ejendom med hele 2,8 ha jord og egen sø måske værd at se lidt nærmere på.

Med en idyllisk og ugeneret beliggenhed, hvor skovens dyr og især rådyrene er flittige gæster, finder man denne flotte ejendom med både stuehus, stald, lade, maskinhus og dobbelt garagebygning.

Området er naturrigt og har man skolebørn kan de cykle til Tjørring skole. I Tjørring finder man også indkøbs- og pasningsmuligheder ligesom man kommer til at bo tæt på motorvejen mod Herning og Holstebro mellem Sunds og Vildbjerg. Her er tale om en ejendom, der har gennemgået renovering igennem de sidste 10 år. Der er bl.a. lagt nyt tag på alle bygninger, facaderne er sandblæst og vandskuret, der er etableret en fantastisk gildesal med gulvvarme og hvælvede lofter, værkstedet har fået epoxy-gulv, køkkenet er opsat for 5 år siden og badeværelset er nyrenoveret i 2018.

I stuehuset er der endvidere etableret gulvvarme med klinker over det meste, dog pånær i de 2 værelser i stueplan. De centrale samlingspunkter i stueplan er det flotte lyse køkken samt spise- og opholdsstuen, hvor der er god plads til familieliv og gæstebud. Fra stuen er der videre udgang til en dejlig udestue, hvor sommeren starter allerede i det tidligere forår. Stuehuset har ligeledes en førstesal, der i dag er indrettet med en rummelig repos og et værelse. Herudover er der et stort loftsrum, hvor der er mulighed for at etablere flere værelser.

Kommer man med heste er der gode faciliteter. I dag er en del af laden indrettet med 7 hestebokse og der er mulighed for at indrette en ridehal. I nærområdet findes der også en rideskole og ridehal, man kan leje. Det meste af jorden er indrettet til græsning med folde, der går ned omkring søen. Med andre ord er her tale om et fristed midt i den idylliske natur med højt til himlen, der gemmer på et stort potentiale og som tilmed er i rigtig fin stand.