• Boligareal: 62 m2
  • Liggetid: 1
  • Værelser: 3
  • Grundareal: 2407 m2
  • Byggeår 1972
  • Etager: 1
  • Energimærke: Ikke oplyst
  • Udbetaling: 50000 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 3366 kr.
  • Ejer udgift pr. md.: 1273 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 3932 kr.
  • Zonestatus: Sommerhusområde
  • Boligtype:
  • Vame: El-paneler
  • Suppl. varme: Brøndeoven
  • Vand: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt)
  • Vej: Privat fælles
  • Kloak: Separatkloakeret: spildevand
3 værelser 62 m21972

Fritidshus i skønt område ved Hostrup strand med udsigt over Venø Bugt

Søger I et hyggeligt, renoveret og moderniseret sommerhus med en fantastisk beliggenhed, hvor man fra den store terrasse kan sidde og nyde en åben udsigt ud over dels den flot anlagte have, området og ikke mindst Venø Bugt og til Struer og Venø, så kan dette hus være noget for jer.


Området er stille og roligt og er beliggende midt i den smukke natur med fjorden og det bakkede og kuperede terræn. Der er mange gode vandreruter og her kan man møde det rige dyreliv, der også findes her. Ud over vandudsigten får man tilmed en kort gåtur ned til en god børnevenlig sandstrand, hvor der kan bades fra badebroen og børnene kan fange krabber. Her er ligeledes en bådophalerplads, og vil man gerne have en båd liggende tæt på, er der kort afstand til Gyldendal lystbådehavn, hvor der også er et cafeteria. Man kan handle ind i den nærliggende Lihme og Lem samt Spøttrup, der også har en god kro.


Her venter jer et sommerhus, der har gennemgået noget af en forvandling siden 1972. I 2002/2003 skete der tillige en omfattende renovering, hvor også annekset med lofter til kip og eget toilet blev en del af huset. Det lyse sommerhus har en god planløsning og er godt udnyttet. Det centrale rum er den hyggelige stue, der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Her bidrager brændeovnen med en behagelig varme på de kølige dage, og der er udgang til en delvist overdækket og nyere store terrasse med vandudsigt. Huset rummet videre en entré, et soveværelse, et værelse samt et badeværelse med brusekabine og indgang til sauna.


I det skønne uderum kan man dels nyde udsigten mod fjorden samt det kuperede landskab og de høje træer i området. På den store græsplæne er der plads til leg og hygge omkring bålet med bålmad under åben himmel med udsigt til vandet - meget bedre bliver det ikke. Huset har tidligere været lejet ud, så ud over at være et oplagt valg til jeres fritidsbolig, kan det også anvendes som en investeringsmulighed. Hvis interessen er vakt, så tag endelig kontakt til os, så viser vi gerne huset frem for jer.