• Boligareal: 105 m2
  • Liggetid: 47
  • Værelser: 3
  • Grundareal: 1239 m2
  • Byggeår 1986
  • Etager: 1
  • Energimærke: Ikke oplyst
  • Udbetaling: 80000 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 5303 kr.
  • Ejer udgift pr. md.: 1895 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 6192 kr.
  • Zonestatus: Sommerhusområde
  • Boligtype:
  • Vame: Elovne, elpaneler
  • Suppl. varme: Ovne til fast brændsel (brændeovn o. lign.)
  • Vand: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt)
  • Vej: Privat fælles
  • Kloak: Spildevandskloakeret: Spildevand
3 værelser 105 m2 1986

Velbeliggende sommerhus i yderste klitrække 80 meter fra Vesterhavet

I det populære Vejlby ligger et hyggeligt sommerhus i rolige omgivelser, hvor I kan koble af og lade skuldrene falde ned på plads, og bare nyde den fantastiske og barske natur og det rige dyreliv. Er I til en aktiv livsstil i ferien, er der mange aktiviteter i området for både voksne og børn, ligesom man har den rå og smukke natur lige uden for døren med gode vandre- og cykelruter gennem naturen. I det nære miljø kan man finde både Adventure- og fodboldgolf, ridning og windsurfing, og endnu flere aktiviteter finder man i Harboøre Fritidscenter. Harboøre byder også på gode indkøbsmuligheder og i sæsonen er der flere dejlige spisesteder. Ligesom til Harboøre er der kun ca. 15 minutters kørsel til Thyborøn og Lemvig, der også er havnebyer, hvor der er en skøn stemning. Og, I kan lade bilen få et hvil, da der kører tog til både Lemvig og Harboøre.

Der venter jer et hyggeligt hus med en autentisk sommerhusstemning, der understøttes af træbeklædningen ude som inde. Sommerhuset ligge i første klitrække og selv i stille vejr kan bølgernes brusen høres fra terrassen.  Huset er opført i 1986 og siden ombygget i 2009. Husets samlingspunkt er det åbne køkken-alrum og opholdsstuen, der ligger i åben forbindelse. Her kan I nyde den smukke udsigt til klitterne, og i de kølige måneder bidrager brændeovnen med en dejlig varme.

I denne del af huset ligger et værelse, og går man ud i fordelergangen får man adgang til yderligere 2 værelser, et dejligt badeværelse med bruseniche og toilet, et spa-badeværelse med med gulvvarme, en sauna og et praktisk og stort disponibelt rum til opbevaring. Uden for kan I nyde naturen på tæt hold. Det er altid muligt at finde en god krog på en af to store terrasser, der er delvist overdækkede. Her kan man sidde og høre havets brusen og hen på aftenen kan man tage tæppet med op i klitterne og se solen gå ned i Vesterhavet. En anden aktivitet er naturligvis også lange gåture med indsamling af rav og sten på de smukke hvide strande. Huset er fuldt udstyret med hvidevarer, møbler og havemøbler. Det har været lejet ud i en længere periode, hvilket i 2018 gav en lejeindtægt på  kr. 80.000,- til ejer.

Et hus, der skal ses, og vi ser frem til at vise jer det ved en fremvisning.