• Boligareal: 134 m2
  • Liggetid: 0
  • Værelser: 5
  • Grundareal: 3259 m2
  • Byggeår 1965
  • Etager: 2
  • Energimærke: D
  • Udbetaling: 35000 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 2323 kr.
  • Ejer udgift pr. md.: 1443 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 2680 kr.
  • Zonestatus: Byzone og landzone
  • Boligtype:
  • Vame: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg)
  • Suppl. varme: Ovne til fast brændsel (brændeovn o. lign.)
  • Vand: Privat, alment vandforsyningsanlæg
  • Vej: Offentlig
  • Kloak: Separatkloakeret: spildevand + delvis tag- og overfladevand

Energimærke
5 værelser 134 m2 1965

Solidt parcelhus med stor udhusbygning med muligheder i Feldborg

Søger I en bolig, der har lidt mere at tilbyde i forhold til plads og muligheder, så jeres drømme kan leves ud nu eller på et senere tidspunkt, så kan denne gedigne ejendom måske være interessant for jer. Ejendommen består af et rummeligt stuehus, en garage med værksted og en stor hal med 2 el-porte alt sammen beliggende på en stor grund, der udgør hele 3.259 kvm. Stedet egner sig godt til at bruge til delvis erhverv, hvis altså I ikke blot vil bruge pladsen til familien.

Feldborg er et dejligt sted at bo, og her er noget for alle aldre. Byens stolthed er Danmarks største BMX bane, der hvert år tiltrækker både inden- og udenlandske kørere. I dagligdagen kan børnene blive passet i både dagpleje og børnehave, mens skolebørnene kan gå på Friskolen. Der er tillige et rigt foreningsliv med mange sportsgrene og flere aktiviteter i sognegården. Derudover kan I handle lokalt og skal I pendle ud af byen, er der gode busforbindelser mod de større byer Herning, Holstebro, Skive og Viborg. Området er endvidere meget naturskønt og næsten uanset hvilken retning I vælger at gå tur, så rammer I enten skov- eller plantageområder.

Her er tale om en velholdt ejendom, der løbende er renoveret. Eksempelvis så er der lagt nyt tag på stuehuset for 2 år siden og den store hal har fået nyt tag sidste år i 2019. Der er gode muligheder for at sætte jeres eget præg, og I vil opleve, at udgangspunktet herfor er rigtig godt. Planløsningen byder på en værelsesafdeling med 4 værelser, hvoraf det ene har adgang via vindfanget og med fordel kan indgå i erhvervsdelen. Herudover er villaen indrettet med et vaskehus med indgang udefra, et ældre velholdt spisekøkken, et badeværelse og en stor stue med udgang til en udestue og videre udgang til en delvist overdækket terrasse, hvor I kan man sidde fuldstændig ugeneret. Uden for er anlagt en have, der ikke kræver meget arbejde, da den primært er udlagt med græsarealer. Med andre ord er her tale om en rigtig god mulighed for at bo med meget plads, uanset om det skal bruges til erhverv eller private formål.

Kom selv og se ejendommen og ikke mindst de skønne omgivelser.