• Boligareal: 108 m2
  • Liggetid: 19
  • Værelser: 4
  • Grundareal: 799 m2
  • Byggeår 1966
  • Etager: 2
  • Energimærke: E
  • Udbetaling: 30000 kr.
  • Netto eks. ejerudgift 1995 kr.
  • Ejer udgift pr. md.: 979 kr.
  • Brutto eks. ejer udgift 2301 kr.
  • Zonestatus: Byzone
  • Boligtype:
  • Vame: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg)
  • Suppl. varme: Ingen
  • Vand: Enkeltindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme)
  • Vej: Offentlig
  • Kloak: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg

Energimærke
4 værelser 108 m2 1966

Prisbilligt og hyggelig familievilla i Hodsager tæt på skolen

Med under 250 meter til den lokale skole i Hodsager finder vi denne velindrettede villa uden spildplads. I Hodsager vil I opleve et stærkt sammenhold. Der er mange ildsjæle og frivillige hænder, der hjælper til i flere sammenhænge. Byen har udover skolen tillige pasningstilbud til de små og de daglige indkøb kan klares hos købmanden. Der er også en velfungerende borgerforening og et godt foreningsliv, der primært udspiller sig i Multihallen og i motionscenteret.

I den omkringliggende natur kan fremhæves Stovbæk Krat og Storåen med gode betingelser for fiskeri og kanosejlads m.m. Geografisk ligger Hodsager ca. 7 km fra Aulum og kun ca. 30 minutters kørsel fra hhv. Herning, Holstebro, Skive og Viborg. I disse trygge omgivelser kan I bo i en pæn rødstensvilla fra 1966.

Her er sket renoveringer løbende og senest er der lagt gulvvarme og isoleret i soveværelset, ligesom der er opført en carport med et stort hobbyrum og anlagt en gårdhave.

Villaens indretning er god og den passer godt både til dig, der er alene og jer, der er et par måske med børn. Det store køkken-alrum og stuen, der ligger i åben forbindelse, er villaens hjerterum, der har plads til at man kan være sammen som familie når der skal laves mad, spises og sofahygges. Lyset strømmer ind fra flere sider og der er videre udgang til en vestvendt udestue og et dejligt gårdhavemiljø, hvor en flot blodbøg giver godt med skygge på en varm sommerdag. Der er fra køkkenet og alrummet direkte indgang til 2 børneværelser, det ene med udgang til udestuen, soveværelset med udgang til gårdhaven og et pænt lyst badeværelse med bruseniche. Derudover får I et godt praktisk bryggers med grovkøkken og vaskefaciliteter.

På den 799 kvm store grund er der anlagt en have, der er nem at holde. Foruden i gårdhaven ligger der fliser langs villaen og der er en fliseterrasse med morgensol foran bryggerset. I haven er der en stor græsplæne med plads til leg, højbede og et drivhus, hvor de grønne fingre kan få frit spil. Til villaen hører en lille tør kælder.

En villa der skal ses, så ring gerne og bestil en fremvisning.